Pressemeddelelse fra Terma A/S:

Timer fra Terma til Titan
I 1997 satte NASA's rumfartøj, Cassini kurs mod planeten Saturn. Torsdag den 1. juli 2004 endte første del af den tre mia. km lange rejse. Da gik Cassini i kredsløb om planeten med de fascinerende ringe.

Tekst: Max Jørgensen
Foto: Illustration fra NASA

Det var samtidig begyndelse på næste fase af missionen, som ender den 14. januar 2005, hvor ESA's bidrag til missionen, landingsfartøjet Huygens, efter planen skal lande på Saturns største og mest interessante måne, Titan.

Cassini-Huygens missionen er et af de mest ambitiøse projekter i rumfartshistorien. Det er første gang, at et rumfartøj går i kredsløb om en planet så langt fra Jorden. Og det er første gang, at man forsøger at lande et modul på en anden planets måne.

Timer vækker systemet
Ombord på Huygens er et stykke avanceret elektronik udviklet af ingeniørerne i Terma Space. Det er en timer enhed , som har en altafgørende rolle, når landingsproceduren skal afvikles.

- Fra Huygens bliver frigjort fra Cassini, til den når Titans atmosfære, går der omkring 22 døgn. I den tid er sonden i en slags dvaletilstand, fordi den ikke kan producerer strøm selv og derfor er nødt til at trække på sine opladede batterier. Det eneste der er tændt ombord er vores timer, der så skal ”vække” de andre instrumenter, når sonden når frem til Titan, forklarer ingeniør Hans Jensen fra Terma.

- Rent faktisk er der ikke kun én men tre identiske timere ombord. Af sikkerhedshensyn skal der være tre, hvis noget skulle gå galt. Når to af timerne ”siger, at tiden er gået”, sender de et signal til de øvrige systemer om at påbegynde landingen, siger Hans Jensen og tilføjer, at der var skrappe krav til timeren, da den for snart 10 år siden blev udviklet på Terma. Blandt andet måtte den maksimalt have et strømforbrug på 150 miliwatt for at spare mest mulig på Huygens batterier.


Tre timers rejse gennem Titans atmosfære
En af Cassini missionens helt store udfordringer er at udregne Huygens nøjagtige rejsetid fra moderskibet til Titan. De 22 døgn er kun et cirkatal, og først når Cassini går i kredsløb om Saturn, kan tiden beregnes helt præcist. Når det sker bliver tallene programmeret ind i timeren, som derefter kan ”slå til” på det rigtige tidspunkt.

Huygens ”rammer” Titans atmosfære med en hastighed på omkring 20.000 kilometer i timen. Det udvikler en voldsom friktionsvarme, og derfor har Huygens et varmeskjold, der skal beskytte sonden, ligesom vi kender det fra rumfærgerne på Jorden.

Når sonden er nået et stykke gennem atmosfæren, bliver der udløst tre faldskærme efter tur, som skal bremse hastigheden ned. På vejen mod månens overflade foretager instrumenterne målinger af de atmosfæriske forhold, mens Huygens kamera kører på fuld tryk. Det skal nå at tage ca. 1.000 billeder, inden sonden lander på Titan.

- Denne fase er ekspeditionens vigtigste. Huygens tur ned gennem atmosfæren varer omkring tre timer. På den tid skal den nå at indsamle flest mulig data og transmittere dem til Cassini, der senere vil sende dem til Jorden, forklarer Hans Jensen.


Titan minder om Jorden da livet opstod
Herefter er Huygens overladt til en uvis skæbne. Videnskabsfolkene ved ikke meget om Titans overfladeforhold, og dermed heller ikke hvilke omgivelser Huygens lander i. Det kan være fast grund, men det kan også være en sø af flydende metan- eller ethangas, og derfor er sonden konstrueret, så den kan flyde.

Skulle Huygens overleve mødet med Titan, vil det være en ekstra fjer i hatten på forskerne. Den har kapacitet til ca. en halv times indsamling og transmission af data. Herefter vil den sidste strøm fra batterierne være opbrugt.

Titan er meget interessant, fordi forskerne formoder, at forholdene på visse områder minder om Jordens på det tidspunkt, hvor livet opstod. Ved at studere de kemiske forhold på Titan, kan vi måske få ny viden om gåden til livets oprindelse, og blandt andet derfor er Cassini missionen en meget vigtig milepæl i rumforskningens historie.

Huygens og Cassini
Cassini-Huygens mission er opkaldt efter to europæiske astronomer fra det 17. århundrede. Den hollandske astronom Christiaan Huygens (1629-1695) opdagede Saturns ringe og Titan. Få år senere fandt den fransk-italienske astronom Jean-Dominique Cassini (1625-1712) yderligere fire måner omkring Saturn - Iapetus, Rhea, Tethys og Dione. Han opdagede også, at Saturns ringe er opdelt i to lag adskilt af et lille mellemrum, senere kaldet "The Cassini Division".