”Skulle vi så ikke sige, at du var lillesøsteren, og jeg var storesøsteren. Så gik jeg gerne i skole, og du gik i børnehave”.

Sætningen er hentet fra en typisk legesituation mellem to børn i en børnehave. I dette tilfælde to piger, der aftaler de nærmere retningslinier for deres leg. Og det specielle er, at fordelingen af roller foregår i datid. Men det er der en logisk forklaring på, siger lektor i småbørnspædagogik, Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Børnene bruger datidsformen for at markere, at de er i en legeverden. Inspirationen til det særlige ”rollelege-sprog” henter børnene, når de får læst historier i børnehaven eller derhjemme. Langt de fleste fortællinger og eventyr foregår i datid, og det er den viden, børnene benytter, når de leger”.

Tiderne skifter
“Men børnene taler ikke konsekvent i datid. Af og til stopper de legen og diskuterer dens videre forløb. En snak, der ofte foregår i nutid. For eksempel ”Jeg gider ikke være lillesøster mere”. Og selv om børnene ikke er bevidste om de grammatiske regler, så er skiftet i tiderne et signal om, at de godt ved, de træder ind og ud af legeverdenen, forklarer Stig Broström.

Men legesproget bliver ikke kun brugt til at planlægge legen og udvikle den. I legen dyrker børnene også sprogets form. De leger med ordene, anvender bestemte sætningsmelodier og fordrejer stemmen, så den passer til den rolle, barnet har.

Børnene udvikler sproglig forståelse
- Undersøgelser viser, at børnene udvikler en viden om sprogets lyde, når de i forbindelse med lege og fortælling af historier eksperimenterer med sproglige former og udtryk, siger Stig Broström.

Så hvis junior nogle gange har lidt problemer med at finde ud af grammatikken, er der ingen grund til at fortvivle. Det er en helt naturlig del af udviklingen, og rollelegene er med til at forbedre børnenes sproglige forståelse.